For et par uger siden kom jeg til at tænke på en gammel plade med Kashmir. Nej ikke Kashmir, som vi kender i dag, men en gruppe fra starten af 70`erne med Jørgen Thomsen, som den drivende kraft. En plade der i øvrigt var medvirkende til, at Sebastian slog over til at skrive på dansk. Pladen købte jeg i Drejeskiven på udsalg til en 20`er. Det var sangen med den lidt vrøvlede tekst Jodle Knud, der trak lidt. Og til den pris kunne det godt gå.

Jeg har prøvet den af og tænker, at det kan godt gå at sætte den på en sætliste.
Teksten tog jeg et billede af, da jeg endelig fandt pladen (den var
kommet med Anne til København og er nok nu i Berlin). Originaludgaven
kan bl.a. høres på Youtube og Spotify. Ellers kom forbi Radiobaren på festivalen.